Generation Zs fokus på velvære stiller konkrete krav til arbejdslivet
Unge i Generation Z har fokus på velvære, men ordet dækker mere end træning og tid til sig selv. På arbejdspladsen handler det også om tydelige forventninger og om at kunne holde fri, når arbejdsdagen slutter. Arbejder du sammen med unge, får selv små forskelle i jeres vaner betydning. En venlig besked om aftenen kan stadig opleves som en opgave, der venter på svar.
Hvordan trives unge i Danmark?
Generation Z er ikke én samlet gruppe med samme forhold til arbejde eller velvære. Nogle søger faste rammer, mens andre lægger større vægt på selv at tilrettelægge dagen. Når arbejdspladser rekrutterer generation Z
, skal de derfor spørge ind til den enkeltes forventninger til arbejdslivet. Undersøgelser giver dog grund til at tage samtaler om trivsel alvorligt. I Den Nationale Sundhedsprofil steg andelen med lav mental trivsel blandt kvinder på 16-24 år fra 17,5 % i 2013 til 34,8 % i 2023. Blandt mænd i samme aldersgruppe steg andelen fra 8,2 % til 16 % i perioden.
Tallene beskriver en aldersgruppe, ikke alle medlemmer af en generation. Lav mental trivsel er heller ikke en diagnose. Spørg derfor den enkelte, hvad der fylder i arbejdsdagen, før du foreslår en løsning. En medarbejder kan være glad for sine opgaver og samtidig være usikker på, hvornår arbejdet er godt nok. En anden savner nogen at holde pause med.
Hvad forventer Generation Z af velvære på arbejdspladsen?
Ønsket om velvære bliver undertiden tolket som et ønske om færre krav. Men det handler også om at vide, hvad man skal leve op til, og om man kan regne med at beholde sit job. I Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer fra 2025 svarede 46 % af de 18-29-årige, at tryghed i ansættelsen var meget vigtig. Aldersgruppen overlapper med Generation Z, men svarene fortæller ikke, hvad hver enkelt ung medarbejder forventer af sin ansættelse.
Tryghed får konkret indhold, når medarbejderen ved, hvordan en prøveperiode forløber, og hvornår I taler om den. En løs bemærkning om, at man bare skal spørge, fortæller derimod ikke, hvem der har tid til at hjælpe. Aftal en fast kontaktperson og et tidspunkt, hvor spørgsmål er velkomne.
Det samme gælder grænsen mellem at arbejde selvstændigt og at skulle bede om godkendelse. Forklar forskellen med eksempler fra de opgaver, medarbejderen skal løse. En jobbeskrivelse fortæller sjældent, hvilke beslutninger en ny kollega selv må træffe ved skrivebordet, på værkstedet eller i mødet med den første kunde.
Når fleksibilitet bliver til konstant tilgængelighed
Fleksibilitet kan betyde frihed til at møde senere efter en privat aftale. Den kan også betyde, at arbejdsdagen mangler en tydelig afslutning. Hvis beskeder tikker ind om aftenen, må den unge medarbejder selv forsøge at afkode, om tavshed bliver opfattet som manglende interesse. Telefonens indstillinger løser ikke den tvivl. Skriv direkte, hvornår du forventer svar, hvis du sender en opgave uden for arbejdstiden.
En fælles aftale om tilgængelighed kan tage udgangspunkt i fire spørgsmål:
- Hvilke beskeder kræver svar samme dag?
- Hvem kontaktes, når noget faktisk haster?
- Hvornår kan medarbejderen arbejde uden afbrydelser?
- Hvordan aftaler I ændringer i arbejdstiden?
Svarene skal passe til det konkrete arbejde. En butiksvagt og en skrivebordsopgave giver forskellige muligheder for fleksibilitet. Forklar begrænsningerne åbent, og hold øje med, om I også følger aftalerne i travle perioder.
Roser du den, der altid svarer sent, sender du et andet signal end den skrevne aftale om fri efter arbejdstid. En ny kollega kan derfor komme i tvivl om, hvorvidt aftalen også gælder, når du sender en besked om aftenen.
Fællesskab uden krav om at dele privatlivet
Velvære på jobbet har også en social side. At være inviteret til fælles frokost er ikke det samme som at vide, hvor man må sætte sig, og hvordan pausen fungerer. På en etableret arbejdsplads har kollegerne faste vaner, som ingen længere tænker over. Den nye medarbejder må selv finde ud af dem, medmindre nogen forklarer dem. Vis derfor, hvordan frokosten foregår, og invitér konkret til at følges hen til bordet. En fælles frokost kan være en af de vaner, som efterskoleelever er glade
for at genfinde på en arbejdsplads.
Fællesskab behøver ikke kræve personlige betroelser. En ung kollega kan gerne ville høre til uden at fortælle om familien eller bruge sin fritid sammen med kollegerne. Lad deltagelse i sociale arrangementer være et reelt valg, også når arrangementet lyder uformelt.
Faglig sparring er en anden vej ind i fællesskabet. Når to kolleger gennemgår en opgave sammen, kan de spørge til hinandens valg og forklare deres egne. De har noget konkret at tale om, uden at samtalen behøver at handle om private forhold.
Tal om arbejdspres med opgaven foran jer
I Arbejdsmarkedets Tryghedsbarometer fra 2025 havde 32 % af de 18-29-årige ofte eller hele tiden følt sig stressede inden for de seneste to uger. Tallet fortæller ikke, hvad den enkelte medarbejder har brug for, eller om belastningen kommer fra arbejdet. Det giver heller ikke grundlag for at kalde en hel generation skrøbelig. Når du taler med en medarbejder om arbejdspres, er de faktiske opgaver og tiden til at løse dem et konkret sted at begynde.
Bed medarbejderen vise, hvilke opgaver der ligger på bordet, og spørg, hvor arbejdet går i stå. Måske mangler der en beslutning. Måske bruger vedkommende lang tid på detaljer, som opgaven ikke kræver. Et eksempel på et tilstrækkeligt resultat kan afklare, hvor grundigt arbejdet skal være.
Kommer der en ny hasteopgave, skal du også tage stilling til, hvad der må vente. Ellers står medarbejderen med en ny prioritering, mens de oprindelige frister stadig gælder. Skriv den ændrede frist ind dér, hvor I følger opgaven, så medarbejderen kan se, hvornår den nu skal være færdig.